Håndbog bakker SF op

Af Holger Lomholt, Faaborgvej 432, Odense SV, formand for SF-Syddanmark

 

Man tager en håndbog i samfundsstatistik og slår op på tabellen om beskæftigelse og import:

En ekstra milion kr brugt på privat forbrug som bil, rødvin, fladskærm og mad giver 1 person mere i arbejde.

Den samme million brugt på offentligt forbrug som undervisning, sundhed, ældrepleje giver 2 mere i arbejde.

I år deler regeringen 14 mia kr ud i skattelettelser – mest til de rige som sparer mest op.

Derfor går højst halvdelen går til privatforbrug. Resten går til import og opsparing. Regnestykket giver: 7000 mere i arbejde og mere privat velstand.

SF vil i stedet bruge de 14 mia til offentlig forbrug og -investering.

Det giver 28.000 flere i arbejde og mere fælles velfærd.

Regeringen vil i årets løb undre sig over at dens politik ikke hindrer en stærk stigning i arbejdsløsheden.

Tabellen fortæller hvorfor SF og andre ikke behøver at undre sig.

Forsikringer øger ulighed

Debatindlæg i Fyens Stifttidende 29. december 2009

Af Allan Vingaard Hansen, Kasserer i SF Odense & SF Fyn

I disse dage fejre Obama en sejr for sundhedsreformerne i USA, som sikre behandling for flere amerikaner end  nogensinde før. I mens taler flere i Danmark for at gå den modsatte vej. Når vi på venstrefløjen fastholder den offentlige sundhedssikring er det så virkelig udtryk for egocentrisk idealisme, som Hans E. Pedersen (HEP) giver udtryk for i FS d. 26. december.

HEP fremstiller det som om privathospitalerne øger udbuddet af sundhedsbehandling herhjemme, men faktum er jo, at det hverken giver flere læger eller sygeplejersker kun en fordyrende kamp mellem dette personale, med færre midler til reel behandling til følge.

Naturligvis ønsker vi ikke at folk skal gå og lide med deres skavanker, tværtimod ønsker vi i SF at tilføre sundhedsvæsnet flere midler, så det er i stand til at håndtere den stigende efterspørgelse indenfor en rimelig ventetid.

De private forsikringer vil kun medvirke til en øget forskel mellem dem som er på arbejdsmarkedet og dem som står udenfor. Dem som står udenfor vil opleve et ringe sundhedsvæsen med længere    ventetider, hvilket vil gøre det svære for dem at komme tilbage til arbejdsmarkedet og i sidste ende koste samfundet flere penge til sygedagpenge.

Hvis virksomhederne ville betale skat til sundhedsvæsnet, i stedet for til forsikringsselskaberne, ja så kunne det offentlige klare disse operationer, men det sikre jo ikke virksomheden behandlingen af netop deres ansatte, så hvor er det lige egoismen findes? 

Jeg har aldrig kunne forstå tanken om at indføre endnu et fordyrende led, som skal tjene penge. Det vil kun fjerne fokus fra behandling til profit. Hvis det offentlige udbud er mindre effektivt end det private, så må det være her, der skal sættes ind for at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse.