– Det var den klare konklusion på SF-Syddanmarks trafikkonference i Middelfart 4. oktober
Af Holger Lomholt
Den regionale bustrafik på Fyn kører ikke godt, og andetsteds i bladet kan I finde bestyrelsesmedlem Torben Andersens forklaring.
Men de samlede udsigter for den syddanske regionale kollektive trafik er heller ikke for gode. Derfor havde SF-Syddanmark indkaldt til konference i Middelfart lørdag d. 4. oktober i Østergades forsamlingshus.
Regionen er klemt økonomisk
Udviklingsdirektør i Region Syddanmark Mikkel Hemmingsen slog fast at Region Syddanmark har ansvar for de ruter som krydser en kommunegrænse. Det gælder køreplan og økonomi. Kommunerne har ansvar for ruterne indenfor kommunegrænserne.
De to trafikselskaber i regionen Sydtrafik og Fynbus skal på bestilling fra regionen og kommuner udføre og koordinere kørslen.
Passagererne skal betale en del af kørslen over billetterne. Fyn har fra amtets tid haft en forholdvis høj brugerbetaling 2/3 af omkostningerne og 1/3 tilskud. Andre steder giver man 50-60% i tilskud.
Den økonomiske klemme opstår ved stigende lønninger og især prisstigninger på diesel i alt 9.5% på årsbasis. Men lovgivningsmæssigt må man kun hæve billetprisen med 3.1%. Resten skal komme som øget tilskud. For det kommende år har regionsrådet budgetteret 30 mill kr i ekstratilskud, hvilket opvejer det værste for de to selskaber, men altså kun for 09.
Regionen er i gang med at planlægge principperne for fremtidens regionaltrafik. De har lige været til høring, og regionsrådet har konkluderet.
Folks forventninger til den kollektive trafik er kortlagt. Primært er: hyppigt, hurtigt og rettidigt. Sekundært: pris og komfort. Og regionsrådet har suppleret med: miljøvenligt, CO 2 venligt, og støjvenligt.
De regionale rejsemål er udpeget: store byer plus Billund (lufthavn), store arbejdspladser, store uddannelsesinstitutioner og byer med 5000 indbyggere og derover.
Regionsrådet har desuden lavet en udkantspulje til støtte for de kommuner som har svært ved at klare deres transportforpligtelser.
Eksempel: da Ærø og Langeland er blevet en kommune, har de nu ikke mere krav på regional bustrafik. Her kan regionalpuljen gå ind og støtte.
Togene kører for langsomt
Jesper Petersen, SF-folketingsmedlem valgt i Sydjylland, lagde op om SF’s overordnede trafikpolitik.
Togene i Danmark i dag kører stort set ikke hurtigere end i 1969. Det gør de i andre lande, som også har elektrificeret mere. Vores blanding af diesel- og el-tog gør os besværlige at lave nye tog til – heraf IC-4 skandalen. SF vil have flere investeringer i hurtigere og el-baserede tog.
SF vil have letbaner ( i gamle dage sporvogne) og bedre kombinationsmuligheder tog- og biltransport.
Busserne skal have 300 mill mere næste år for at opfange prisstigningerne.
Flere skal cykle. Kun i København og Odense stiger cykeltrafikken – resten falder. En cykelpulje skal stimulere til flere cykelbyer.
Kravene til miljøvenlige biler skal skrues op år for år.
Skatte- og afgiftspolitikken skal også stimulere el-biler som kan oplades med f.eks. vindmøllestrøm.
Der skal flyttes gods fra lastbiler til skibe. Det er lykkedes for tyskerne ved afgiftspolitik.
Store byer skal kunne opkræve bompenge-trængselsafgifter og dermed penge til kollektiv trafik.
Roadpricing skal beskatte kørsel i trængselsområder. Teknikken er dog endnu ikke på plads.
Lokalt: Odense-Svendborgbanen skal opgraderes – gøres tosporet i hvert fald på dele af strækningen.
På den sønderjyske længdebane skal laves dobbeltspor.
Der skal være timedrift til Sønderborg og Esbjerg, letbaner i trekantområdet og jernbane til Billund.
SF vil støtte udbygning vesthovedvej 11 og dermed flytte trafik fra det østlige Sønderjylland.
Helsingborg har fået flere ind i busserne
Per A. Laursen, SF-medlem af regionsrådet: Vi arbejder for flere penge til den kollektive bustrafik og blev endda overbudt med de 30 mill kr ekstra i 2009. Vi har arbejdet for udkantspulje til de tynde rejsemål. Vi skal have vendt bustrafikkens dødsspiral til en god spiral.
Torben Andersen, SF-medlem i Kerteminde byråd og medlem af Fynbus’ bestyrelse:
Vi skal have flere daglige brugere af busserne, så det kan erstatte bil nr 2. De unges uddannelse er meget afhængig af ordentlig busdrift. Derfor støtte til kommunale ruter i udkanterne. Vi må indstille os på at regionale ruter bliver rettet ud
Det sparer køretid og råd til øget hyppighed.
Kommunerne lægger desværre op til nedskæringer i 2009, og 2010 bliver rigtig slem hvis der ikke gøres noget.
De to trafikselskabers handlemuligheder ligger i billetzoneinddelingen.
Odense fik 2 zoner ellers skulle omegnen betale mere.
Helsingborg har vist at man få flere til at køre kollektivt ved at investere i nye, hurtige og mange busser. Bustrafikken har fået egne baner. Byen udvinder biogas fra lossepladser til gasdrevne busser. Alt dette har betydet en passagerstigning på 40%.
Morten Christensen, løsgænger Vejle byråd og bestyrelsesmedlem i Sydtrafik:
Truslen er at regionen vil nedlægge 23 ud af 55 ruter i Sydjylland.Hvor mange vil de større kommuner overtage og kan de samarbejde over kommunegrænserne?
Trafikselskaberne fik ved møde med transportministeren besked fra finansministeren om at der ikke kom flere penge, for kommuner og regioner har penge nok!
Hej Holger
Jeg har lige læst dine skriblerier om den kollektive trafik i
regionen, og får lyst til at sende dig nogle tanker jeg har gået og gjort
mig på det mere praktiske plan.
Med det menneskesyn der hersker både hos Fynbus og Arriva, er det ikke så
underligt, at der er en udbredt chaufførmangel. Det vil jeg dog ikke
fortabe mig så meget i, men når man begynder at importere tyskere for at
dække behovet, mener jeg den er helt gal, og en for dyr løsning. Vi går
en del turistbuschauffører i perioden fra midten af oktober til ind i
april og døjer med at få timer nok. Jeg har ikke noget tal for hvormange,
der går på supplerende understøttelse. Mange har tidligere været ansat
til at køre ruterne under DSB/Combus, så det ville være nemt med en
opdatering af chaufførerne. Ved en fortsat ansættelse ude hos de private
vognmænd ville forsikringsspørgsmålet være løst.
Driften kunne måske også varetages med vognmændenes egne busser, som det
allerede sker på f.eks rute 268.
Men i alle fald er det vel ulogisk at importere arbejdskraft, når mange
danske chauffører mangler beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Bo Bartkær
Det lyder nu meget godt med deres planer for dobbeltspor osv.
Men midt i al snakken, glemmer man helt de eksisterende, spærrede,jernbaner i region syd.
LEGO savner feks godstogstransportmuligheder (kapacitet) fra Billund til Hamborg. Det der svarer til 70 lastbiler om ugen, eller et lille godstog om dagen med 10-15 vogne. En forbedring af østbanen, ville kunne afhjælpe lidt på det problem. Men der er jo også vestbanen, ned langs vadehavet, og den har en afstikker til Grindsted. Problem der er at, BaneDanmark har nedprioriteret vedligeholdelsen af den strækning i gennem mange år, og strækningen Bramming-Grindsted er slet ikke blevet vedligeholdt. Den prøver BaneDanmark med fandens vold og magt, at få i en så dårlig forfatning, at den skal lukkes helt (jvf BDK´s planer i 2010), og det på trods af, at man faktisk barsler med en plan om en ny jernbane Jelling-Billund-Grindsted. BDK siger dog, at der ikke er økonomisk grundlag for en sådan jernbane. Hvilket er i direkte modstrid med hvad mange andre siger. BDK vil nemlig ikke medtage de faktorer der hedder LEGO, LEGOLAND,Lalandia, Billund lufthavn, Danisco osv. En hurtig opsummering :LEGO 4-5 godstog pr. uge. Danisco 1-2 godstog pr uge. Dertil kommer luftfragt til og fra Billund Lufthavn, som nok også ville kunne fylde en del godstog. For ikke at tale om 2.5 mil rejsende til lufthavnen, hvor en del nok hellere vil tage et tog end deres bil eller bus. Og på kort sigt 2-3mil turister til LEGOLAND og Lalandia. Og så pendler trafik!!! Det burde da kunne fylde et jernbanespor.
Nu springer jeg til Tønder-Tinglevbanen. Flere udenlandske og et dansk jernbaneselskab har siden 2001 forgæves forsøgt på at overtale BDK´til at genåbne banen, sælge banen til dem eller bare give dem lov til selv at bekoste renovationen af banen.
BDK har givet et bud på hvad det ville koste for en renovation (bare for godstog).BDK´s tilbud på Tønder-Tinglevbanen er en totalrenovering hvor man efterfølgende kan køre 120-140 km/t med ME passagertog. BDK vil ikke åbne strækningen før en totalrenovering er udført, omkostningerne forlanger de operatører der er interesseret i at leje strækningen skal afholde udgifterne. Pris: 70mio.kr. En privat Tysk jernbane entreprenør har tilbudt at renovere Tønder-Tinglev banen således at godstog kan befare strækningen med 25 km/t og fuldt akseltryk for 5 mio kr. Det blev naturligvis afvist af de Danske myndigheder.
Så kan lidt hovedregning hurtigt nå frem til den tyske pris for en 80km/t strækning, som svarer til regionaltogs hastighed 😉
Derudover har BDK trukket forhandlingerne om lejhe/salg så langt ud, at de fleste interesserede jernbaneselskaber i dag er hoppet fra!
Tønder-Tinglev strækningen ville ellers kunne afhjælpe på kapacitets problemet på strækningen “Esbjerg-Lunderskov” og fra Lunderskov ned til grænsen. Ene og alene fordi det giver en ekstra øst-vest korridor. Ydermere er der mange i sønderjylland der savner en mulighed for feks at kunne tage toget fra Ribe eller Tønder til Sønderborg eller omvendt, uden at skulle over Esbjerg og Lunderskov. Dette pga feks Alsion, det nye regionssygehus som kommer ved Gråsten(de andre alternativer ligger også op til jernbanen), og regionsskattekontoret i Tønder for at nævne nogle eksembler.
Dertil kommer strækningerne Haderslev-Vojens og Rødekro-Åbenrå.BDK har vurderet at en åbning af Åbenrå-Rødekro vil koste: for godstog 12 mio kr, passagertog 26-30 mio. De penge for man ikke meget vej for! Der kunne man sagtens lade en letbane køre Haderslev-Vojens-Rødekro-Åbenrå med stop i Over Jerstal og Hovslund. Et “Letbane” tog svarer i størrelse og vægt til en stor bus, men kører på jernbane. I Tyskland har man sågar kombimodeller der både kører vej og bane alt efter deres rute. Skide smart. Først bybus og så kører den over på skinner når den skal på længere ture.
Den lidt større model, svarer til et “lille s-tog”.
I samme åndedrag vil jeg bede jer om, hurtigst muligt, at sætte “nedrivningen” af Faaborg-Ringe (som desverre er vedtaget for få dage siden) banen i bero, og se om den ikke kan reddes af letbane trafik? Inden skinnerne er væk, og lavet om til gangst. Og Assensbanen. Der må da vel også være muligheder for den?
Så alt i alt. I snakken og de store planer.. glem ikke de muligheder der ligger for døren, kære politikere. Og glem ikke de muligheder I har ladet gå i glemmebogen. I sidste ende kan det spare mange penge, lette trafikken på vejene, og gavne miljøet!