Skal man være poet eller politiker, spurgte jeg mig
selv engang. Poet for at formulere fortvivlelsen og
håbet eller politikker for at gøre noget ved disse.
Jeg besluttede mig for at udskyde poesien for at få
tid til det, der ikke kunne vente.
Kan man da vente, når miljøet, fortrængt af vores vækstorgie, døvet og
bedøvet af vores larmende forbrugsfest, råber på hjælp. Kan man vente,
når millioner af ” verdens fattige”, stærkt bevogtet af vores ligegyldighed
venter på ”Toldbarrierens Gaskammer” i ”Fattigdommens Koncentrationslejer”?
Kan man vente, når vores ældre kalder på en anstændig
behandling, alt imens vi gang på gang stemmer os til et nyt skattestop,
et nyt samtalekøkken og dem til ringere omsorg? Kan man vente med at
satse på dannelse til unge? Kan man vente med at behandle en kræftpatient?
Kan man vente med at sætte gang i vindmøllerne? I kollektiv trafik?
I ligeløn? Med at bruge fred til at bekæmpe krige? Kan man vente
med at afvise hvisken fra den forsikringstankegang, hvis eneste forsikring
er at sikre velfærdens afgang: ”Vælg dig selv! Spring køen over!
Der er ikke råd til alle!”. Kan man vente, når landbrugsmaskinerne
tromler sandheden ned og sprøjter arrogance over den uskyldige jord.
Kan man vente med at tørre asylbørns øjne med en klud af håb. Kan
man vente med at se folkets skole reduceret til et sted, hvor bureaukratiske
læreplaner og nationale tester hærger spiren, initiativet og spontaniteten.
Kan man vente med at give dem, der passer vores gamle, børn og
handicappede en nogenlunde løn, mens støjen fra den private lønfest
overdøver rimeligheden?
Vores velfærdsamfund fortjener udvikling ferm for afvikling, ikke kun
for vores egen skyld, men også for de mange i den store verden, der har
krav på anden drøm end lige den amerikanske.
Det handler om at elske den jord og det liv vi har fået. Det handler om
at kunne se uskylden og renheden.. Det handler om at bevare et naivt
håb. Undlade at tro, at ondskaben nødvendigvis er streng nødvendigt.
Jeg har en naiv tro. Og jeg stiller mig gerne til rådighed for at udbrede
denne naivitet.
Masoum Moradi
Teamleder i Jobcenter Svendborg
Tlf: 21794733
Opstillet af SF-Svendborg
Skriv en kommentar