Daniel Bendix
– læs mere på http://www.danielbendix.dk
I november 2007 brød vi tendensen med 20 års tilbagegang
for SF. Det kom ikke af sig selv, men krævede
en jætteindsats af hele partiet. Men vi er kun lige begyndt.
Vi er gået ind i politik for at forandre de uretfærdigheder,
vi ser. Det er derfor vi i SF går efter at komme i
regering, derfor vi allierer os med Socialdemokraterne,
og derfor vi skal ud og være til stede på arbejdspladser,
skoler og i medierne. For disse skridt er de første
ad forandringens vej. Fordi vi ikke vil nøjes med at vide, hvordan samfundet bør
se ud. Fordi SF vil skabe det gode samfund.
Det skal være et samfund hvor alle har lige adgang til sundhed, uddannelse og
bolig. Rettigheder som var naturlige for bare 10-20 år siden, men som regeringens
skattestop, fradragsordninger og stop for bygning af almennyttige boliger
sætter under pres.
Et samfund med social retfærdighed hvor ingen tvinges til nærmest at gå fra hus
og hjem på grund af stigende energi- og madpriser. Et samfund hvor arbejdstagerrettigheder
beskyttes offensivt i stedet for regeringens laden stå til, imens den
danske model undergraves af EU-domme og løndumping. Et Danmark der går
foran i EU og verden mod klimaforandringer, der truer alle. Kort sagt et samfund
vores børn kan glæde sig til at vokse op i. Et samfund hvor man glæder sig
til fremtiden i stedet for at frygte den.
Om mig
Jeg er fynbo med opvækst fra fødselsstue til studentereksamen i Odense. Jeg er
vokset op med forældre, der har været aktive i parti, fagbevægelse og græsrodsarbejde.
Af dem har jeg lært, at politik er mere end Christiansborg og heller ikke
kun vindes dér. Politik skal have udgangspunkt i din og min hverdag og løse de
problemer vi møder. Og politiske forandringer kan vi kun skabe sammen! I urafstemningen
vælger vi bare rollefordelingen til det slag, der skal kæmpes.
Slaget kæmper jeg til daglig som Landssekretær for SF Ungdom, Danmarks
største ungdomsparti. Som Landssekretær indgår jeg i Daglig Ledelse med Formanden
og Kassereren og er øverste politiske myndighed og arbejdsgiver for
vores ansatte. Her opnår jeg erfaringer, jeg har gavn af, som jeg sammen med
min erfaring som folketingskandidat ved sidste valg kan bruge i næste folketingsvalg
og inde på Christiansborg.
Medlem af SF siden 2001 | Landssekretær for SF Ungdom | SF Ungdoms repræsentant
i SF’s Hoved-bestyrelse | Folketingskandidat i Assens-kredsen | Tidligere
aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammen-slutning |Tidl. formand for SF Ungdom
på Fyn | Styregruppemedlem i velfærdsdemonstrationen 17. maj ’06 9
Opstillet af SF-Odense
Skriv en kommentar