Til alle partiforeninger i Storkreds Fyn
Kære partiforening/ bestyrelse
Storkredsbestyrelsen kan desværre konstatere at der kun er et fremmøde på ca. 50 % af dens medlemmer ved møderne.
Vi vil derfor, for at finde ud af hvad dette skyldes, og om muligt optimere fremmødet fremover, bede jer drøfte og svare på flg. spørgsmål i bestyrelsen i jeres partiforening inden næstkommende møde 11. februar 2009 :
1. Hvad er årsagen til at I (ikke) kommer ?
2. Hvad er årsagen til at I (ikke) melder afbud til møderne ?
3. Hvad er jeres holdning til arbejdet i storkredsbestyrelsen ?
4. Hvad der skal til for at gøre arbejdet mere interessant for jeres partiforening ?
5. Har I forslag til hvordan fremmødet generelt kan optimeres ?
Såfremt I ikke har mulighed for at møde op, bedes I sende jeres svar på ovenstående pr. mail til formand Holger Lomholt (vindemos@post6.tele.dk ) inden mødet 11. februar.
Storkredsbestyrelsens vedtægtsbestemte opgaver er indsat herunder.
På forhånd tak
fra
Storkredsbestyrelsen i SF Fyn
P.S : Husk at vælge storkredsbestyrelsesmedlem på jeres årlige generalforsamling
Vedtægtsbestemte opgaver jf. Standardvedtægter for SF’s storkredsorganisationer :
§ 2 :
Storkredsorganisationens formål er at arbejde for tilslutning til SF og aktivt arbejde for udvikling og gennemførelse af SF’s politik hvad angår såvel det lokale som det nationale og internationale niveau. Det sker i samarbejde med partiets øvrige dele.
Organisationen varetager følgende opgaver :
– opstillinger til folketingsvalg,
– valg af hovedbestyrelsesmedlem
– at diskutere storkredsens holdninger i relation til hovedbestyrelsens arbejde,
– introduktionskurser for nye medlemmer i storkredsen i det omfang partiforeninger ikke påtager sig dette,
– partiforeningsarbejdet i de områder af storkredsen, hvor partiforeningsarbejdet reelt ikke fungerer,
– at koordinere og fremme partiaktiviteten i storkredsen.
Kommentar:
Storkredsorganisationen afgør iht. SF’s love selv, om den vil varetage ovenstående opgaver. Hvis storkredsorganisationen ikke påtager sig opgaverne, ligger de i regionsorganisationen. Herudover er det også storkredsorganisationen selv der beslutter hvilken rolle den har i relation til folketingsvalgkamp og andre partiaktiviteter.
Skriv en kommentar