Af Holger Lomholt
De spørgsmål stiller mange fynboer sig. Jeg tænkte: Det må Torben Andersen kunne svare på. For han er medlem af Fynbus bestyrelse og SF-medlem af Kerteminde byråd. Her er hans svar – i et telefoninterview.
– Det er komplekst. Fynbus sætter en ny køreplan i kraft som ikke er gennemarbejdet og ikke har været i høring. Vi er nu i gang med en proces der skal klarlægge hvor det gik galt.
Arriva som har kørslen, fik køreplanerne i god tid, men har ikke været med isamarbejdet om dem.
Arriva forhandlede med chaufførerne om gennemførslen af køreplanen, men chaufførerne trak sig ud af forhandlingerne 12 dage før køreplanskiftet i protest. Man var f.eks. uenig med arbejdsgiveren som hvornår en pause startede.
Den 24. august nedlagde chaufførerne på Vestfyn arbejdet og andre meldte sig syge, og det endte en strejke. Den er nu ophørt, men man står nu med en massiv mangel på chauffører.
Årsagen er at der er problemer i fynsafdelingen i Arriva, for selskabet kører godt mange andre steder.
Hvordan ser fremtiden ud?
– Regionen har tilført ekstra midler med budget 09, så de regionale ruter rammes ikke så hårdt.
Men kommunerne lægger op til at skære i de lokale ruter fra sommeren 09, mens Odense kommune allerede skærer fra januar med op til 5%.
– I 2010 bliver det værre for da mangler der virkelig penge til de regionale ruter, hvis regeringen ikke kommer med nogle midler.
– Vi må kun hæve billetpriserne med godt 3%, men omkostningerne ser ud til stige med 9-10% blandt pga stigende brændstofpriser. Her mangler vi pengene fra regeringen.
Afslutningsvis kan man pege på at SF har afsat 300 mio kr til at afhjælpe regionernes kollektive transportproblemer i 2009.
Nu går det virkelig galt. Jeg bor i Strib (Vestfyn) og jeg kører hver morgen til skole i bus 401, der ALTID har folk kørende med ud til de ydre dele af ruterne. Nu lægges denne og andre ruter i Middelfart kommune om så jeg og mange andre ikke længere vil kunne tage bussen.